Bookingkoordinator til Imperial Hotel
hace 3 días
Har du flair for mennesker og et skarpt købmandsgen? Brænder du for at skabe gode oplevelser – både gennem telefonen og i din skriftlige kommunikation? Hos os får du mulighed for at bruge dine evner til at skabe resultater i et team med høj faglighed, stærkt sammenhold og stor tillid til dine kompetencer.
Optimering af salg af overnatninger
I dette job er det først og fremmest din personlighed, der gør forskellen. Du skal have stor lyst til at skabe målbare resultater med den samme gode energi, som dine kolleger. Som bookingkoordinator hos os bliver du medansvarlig for bookingafdelingens daglige drift og vil arbejde målrettet efter de fremsatte salgsstrategier for hotellet.
Dine daglige arbejdsopgaver inkluderer:
- Optimering af salg af overnatninger gennem korrekt prissætning og overbevisende salgsevner
- Udarbejdelse af tilbud til individuelle gæster og grupper
- Følge op på tilbud og afvikle disse i henhold til gældende rutiner
- Sikre korrekt oprettelse af allotment kontrakter i vores bookingsystem Infor
- Implementering af nye tiltag og procedurer samt sikre overholdelse af disse
- Deltagelse i relevante møder
- Kommissionsafregning
Du kan se frem til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige kollegaer på tværs af afdelinger og niveauer.
Systematisk og struktureret relationsbygger
Skal du have succes, skal du kunne forstå dine gæster og kunder og kunne bruge det til at formidle den særlige stemning og de tilhørende oplevelser, der følger med et ophold på Imperial. Ved hjælp af godt værtsskab, skal du kunne skabe en god relation til mennesker, du aldrig har mødt – og kunne gøre det via mail og telefon.
Den ideelle kandidat:
- Har gerne erfaring som bookingkoordinator fra lignende stilling - dog ikke et krav
- Er den fødte sælger, som trives med at servicere vores gæster både over telefon, på mail og ved direkte kontakt på hotellet
- Arbejder struktureret og systematisk
- Trives i et uforudsigeligt arbejde, da vi aldrig ved, hvad dagen bringer
- Bidrager til en god hverdag med humor, overskud og evnen til at klare pressede situationer med gode løsninger
- Motiverer, inspirerer og respekterer dine kolleger både internt i afdelingen, men også på tværs af andre afdelinger og hoteller
- Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
- Har flair for IT så du hurtigt og effektivt kan sætte dig ind i de systemer, vi anvender
Tiltrædelse hurtigst mulig.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er d
Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund – til at ansøge om arbejde hos os i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Vi glæder os til at høre fra dig
Application due
Start dateStart hurtigst muligt
Position categoryBooking og konference
Position typeFuldtid
Questions regarding the positionVictoria Borrit-Hansen
Bookingchef
På Imperial Hotel træder du ind i et stilfuldt designunivers fyldt med karisma. Hotellets skønne faciliteter og centrale placering er det perfekte afsæt for gode oplevelser i København. Hotellets restaurant tilbyder uforglemmelige smagsoplevelser og specialiteter fra det traditionelle italienske køkken.
Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige – og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.
I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt - gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.
Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på
-
Front Office Manager Imperial Hotel
hace 4 días
Arganzuela, Madrid, España Arp-Hansen Hotel Group A tiempo completoFront Office Manager til Imperial HotelEr du resultatorienteret og brænder du for gæsteservice og hoteldrift? Trives du med at lede et team, sikre effektiv daglig drift og skabe en fantastisk oplevelse for hotelgæsterne? Så er du måske vores nye Front Office Manager på nyrenoverede Imperial Hotel – et hotel der emmer af historie.Vi søger en dygtig...
-
Event & Conference Host
hace 2 semanas
Arganzuela-Madrid, España Arp-Hansen Hotel Group A tiempo completo**Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team, hvor du kan udvikle dig blandt nogle af branchens bedste og hvor tillid og nærvær er i højsædet?** Hos Imperial Hotel søger vi en Event & Conference Host til at varetage rollen som vært for vores møder, konferencer og events. Vi har store ambitioner om at være de bedste i branchen, både når...