Receptionistafløsere Til Imperial Hotel

hace 2 semanas


ArganzuelaMadrid, España Arp-Hansen Hotel Group A tiempo completo

Ønsker du at være en del af et miljø, hvor du kan give god service og bidrage til andres oplevelser?

Drømmer du om et job, hvor du kan bruge dine evner i et dygtigt team med dygtige og engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter

Vi søger receptionist-afløsere til vores klassiske designhotel Imperial bare 1 minut fra Vesterport og i hjertet af København. Her byder vi på nyrenoverede stilfulde værelser, italiensk gastronomi og en varm atmosfære, der indbyder til afslapning.

**Du får gæsterne til at føle sig velkomne og hjemme**

Som receptionist er du hotellets ansigt udadtil - den første og sidste, vores gæster møder. Din indsats er afgørende for, om gæsten får en god oplevelse hos os. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

- Check ind og check ud af vores gæster
- Administration - fx værelsestildeling og følge op på dagens ankomster
- Servicering af gæster inkl. håndtering af gæstefeedback
- Opsalg i form af værelsesopgraderinger

I Arp-Hansen Hotel Group har vi åbent alle årets dage. Derfor vil dine vagter ligge på forskellige tidspunkter - både morgen, aften, weekender og helligdage - alt efter behov og aftale.

**Du har overblik - og motiveres af at give andre en god oplevelse**

Vi søger dig, der nyder at hjælpe andre og få dem til at føle sig velkomne. Du formår at bevare overblikket - også i pressede øjeblikke - og skaber en rar stemning blandt dine kolleger.

Vi forventer, at du:

- Er fleksibel og kan indgå i en vagtplan med arbejde på helligdage, weekender og aftener
- Trives med teamwork og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
- Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Infor

**Du kan også forvente meget af os**

Som en del af Arp-Hansen Hotel Group - Københavns største hotelkoncern - kan du forvente ordnede forhold og gode muligheder. Hos Imperial Hotel får du:

- Et spændende og alsidigt job i vores travle reception
- Hjælpsomme kolleger med høj faglighed og engagement
- Et sundt, sjovt og uformelt arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for at præge dine egne arbejdsrytmer
- Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match - så send gerne din ansøgning snarest.

Opstart vil være snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi opfordrer alle - uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund - til at ansøge om arbejde hos os i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.

**Application due**

11-07-2025

**Start date**

Start hurtigst muligt

**Position category**

Reception

**Position type**

Reserve

**Homepage**

**Questions regarding the position***:

- Karina Teilmann
- Rooms Division Manager

På Imperial Hotel træder du ind i et stilfuldt designunivers fyldt med karisma. Hotellets skønne faciliteter og centrale placering er det perfekte afsæt for gode oplevelser i København. Hotellets restaurant tilbyder uforglemmelige smagsoplevelser og specialiteter fra det traditionelle italienske køkken.

Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige - og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.

I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt - gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.



  • Arganzuela, Madrid, España Arp-Hansen Hotel Group A tiempo completo

    Front Office Manager til Imperial HotelEr du resultatorienteret og brænder du for gæsteservice og hoteldrift? Trives du med at lede et team, sikre effektiv daglig drift og skabe en fantastisk oplevelse for hotelgæsterne? Så er du måske vores nye Front Office Manager på nyrenoverede Imperial Hotel – et hotel der emmer af historie.Vi søger en dygtig...